Spørgsmål til køreprøven

Kontrolspørgsmål til køreprøven

Til den praktiske prøve vil den prøvesagkyndige stille dig nogle spørgsmål om bilens indretning og udstyr.

Du skal kunne udpege og benytte følgende:
- Ratlås, rudevisker og -vasker, horn, tilladte og påbudte lygter, varme- og ventilationsanlæg, el-bagrude og betjeningsanordning for spejlindstilling - Betjeningsanordning til åbning af motorhjelm og tankdæksel
- Påfyldningsdæksel for motorolie, kølervæske, sprinklervæske og eventuelt olie til servostyring
- Alle kontrollamper skal kunne aflæses og forstås.

HUSK: Røde lamper der tændes i instrumentbordet, betyder STOP, undersøg hvad der er galt inden evt. kørsel fortsættes.

Lygter, reflekser og horn
- Alle lygter skal være hele og rene og skal kunne lyse.
- Lygter i et lygtepar skal have ens farve og styrke.
- Hornet skal have en klar, konstant tone (Kontrolleres ved at trykke på hornet i 2 sekunder)

Lygter foran:

2 positionslygter:
- Skal lyse hvidt eller gulligt
- Skal kunne ses i en afstand af 300 meter
- Må ikke blænde

2 nærlyslygter:
- Skal lyse hvidt eller gulligt
- Skal oplyse vejen mindst 30 meter frem
- Skal være asymmetrisk
- Lyset skal falde 1% og du skal kunne kontrollere, at nærlyset falder 1 cm pr. meter. (Kontrolleres ved at stå foran bilen, markere på benet hvor lyset er og træde 1 meter tilbage og lyset skal falde 1 cm.).

2 fjernlyslygter:
- Skal lyse hvidt eller gulligt
- Skal kunne oplyse vejen mindst 100 meter frem.

Lygter bagpå:
- 2 baglygter:
- Skal lyse rødt
- Skal kunne ses i en afstand af 300 meter

3 bremselygter/stoplygter:
- Skal lyse rødt
- Skal lyse væsentligt kraftigere end baglygterne, når der trædes på bremsepedalen.

Nummerpladelys:
- Skal være hvidt
- Skal oplyse nummerpladen så den kan aflæses på en afstand på 20 meter
- Der skal være mindst ét lys.

Reflekser bag på bilen:
- Skal være røde
- Må ikke være trekantede. (Trekantede reflekser er for påhængskøretøjer)
- Skal være godkendte

Tegngivning:

6 blinklygter:

- Skal være gule eller orange
- Skal kunne ses i kraftigt sollys
- Skal blinke 1-2 gange i sekundet.
- Havariblinket skal tænde alle blinklygterne
- Hvis blinklygterne blinker hurtigere end sædvanligt, er det normalt tegn på, at én eller flere blinklygter ikke virker
Styreapparatet:
- Skal virke let, sikkert og hurtigt.
- Der må normalt ikke være ratslør i nyere biler.

Kontrol af styretøjet:
- Har bilen servostyring skal motoren være tændt ved kontrol for ratslør
- Servobeholderens væskestand skal være mellem min. og max. (Der er elektronisk servostyring i nogle biler og derfor ingen beholder at tjekke, men der er en lampe der lyser i bilens display hvis der er fejl i systemet)
- Rul vinduet ned og drej på rattet - Så snart rattet bevæges skal begge hjulene bevæge sig 

Bremser:

Driftsbremse:

- Skal virke på alle hjul
- Skal bremse bilen hurtigt, sikkert og virksomt, ved alle hastigheder og belastninger
- Pedalens belægning skal være ru eller riflet
- Bremsevæske mellem min. og max.
- Bremsepedalen må ikke kunne trædes helt i bund når der trædes hårdt på pedalen
- Når pedalen holdes nede ved vedvarende tryk, må den ikke synke
- Bremsepedalen må ikke kunne trædes længere ned end normalt

Parkeringsbremse:
- Skal kunne holde bilen standset på hældende vej (18% hældning)
- Er mekanisk og skal virke på 2 hjul

Kontrol af bremseforstærker/vakuum forstærker:
- Træd på bremsepedalen 4-5 gange
- Pedalen holdes nedtrådt og motoren startes
- Pedalen skal herefter synke men må ikke synke helt i bund

Motor og udstødning:
- Motoren må ikke være tilsølet af olie (brandfare) og skal være fri for tørre blade eller andet brændbart.
- Oliestanden mellem min og max.
- Kølervæsken skal være mellem min og max.
- Udstødningen skal sidde fast og være tæt
- Motoren må ikke udvikle unødig røg
- Udstødningen må ikke støje unødvendigt
- Der skal være tilstrækkelig sprinklervæske til en køretur

Dæk, fælge og støddæmpere:
- Bilen skal være forsynet med 4 dæk af samme type
-Typer af dæk vi kan bruge, er vinterdæk, sommerdæk, helårsdæk og pigdæk (pigdæk må anvendes mellem 1. november og 15. april)
- Dækkene skal være oppumpet til det korrekte lufttryk efter bilfabrikantens foreskrifter. (Dette fremgår af bilen instruktionsbog og står også i dørkarmen eller tankdæksel)
- Dæk og fælge skal være ubeskadigede
- Dæk skal have mindst 1,6 mm mønster, kontrolleres ved slidindikator
- Støddæmpere kontrolleres ved at bilen, efter en kraftig påvirkning af støddæmperen, straks går i ro 

RIGTIG GOD FORNØJELSE MED DIN KØREPRØVE :-D